Hvordan og i hvilket omfang tilpasser planktonalger deres stofskifte til stigende temperaturer? Kan vi forvente at sydlige varmeelskende arter vil invadere den danske natur og fortrænge de eksisterende arter som det ofte forudsiges? Eller, er de nuværende arter istand til at tilpasse sig og ”holde skansen”? Forfattere: MADS J. BIRKELAND & PETER A. STÆHR
Planktonalgers temperatur respons Read More »
Både for miljøet og landbruget er det vigtigt, at emission og spredning af ammoniak fra husdyrbrug beregnes korrekt. Nye modeller til beregning af emissionen, både fra stalde, gødningslagre og fra udbragt gylle, giver mere sikre resultater og vil bl.a. gøre VVM-screeninger mere nøjagtige. Forfattere: Sven G. Sommer og Britt-Ea Jensen
Ammoniakemission fra husdyrhold Read More »
Anvendelsen af en ny model for beregning af ammoniakemissionen fra stalde er mere retfærdig overfor den landmand, som fodrer sine dyr effektivt og derved mindsker tabet af næringsstoffer. Samtidig er udviklet en ny model til beregning af, hvordan temperatur og afgrødens højde påvirker ammoniakfordampningen af udbragt gylle. Forfattere: Sven G. Sommer, Martin N. Hansen og
Nye modeller til beregning af ammoniaktab Read More »
Gennem et år er der foretaget målinger med biomonitorer af ammoniaknedfaldet fra en fjerkræstald, og der er samtidig gennemført målinger ved tre forsøg i vinterhvede med forskellig afstand til to stalde med hønniker. Målingerne er blevet brugt til at validere OML-DEP modellen. Forfattere: Hans Spelling Østergaard & Søren Ugilt Larsen
Biomonitering af ammoniaknedfaldet tæt ved stalden Read More »
Hovedstadsområdets problemer med et vandkredsløb i ubalance skyldes påvirkninger fra årtiers overpumpning af grundvandsressourcen, byudvikling og klimaændringer. Der foreligger nu en historisk grundvandsmodel for årene 1850-2003, der er i stand til at beskrive og kvantificere disse påvirkninger. Grundlaget er dermed til stede for at belyse tiltag, der sikrer et fremtidigt bæredygtigt vandkredsløb. Forfattere: Jan Jeppesen
Grundvandsmodel for Københavns Amt 1850-2003 – Del 1 Read More »
Næringsfattige højmoser er særlig følsomme overfor kvælstofberigelse fra atmosfæren. Bevarelse af vores højmoser for eftertiden forudsætter præcis kvantificering af kilderne til kvælstof, sådan at højmoserne kan forvaltes på det bedst mulige grundlag. Forfattere: Birgitte Hansen, Henriette Bjerregaard, Jens Erik Lindgaard, Karen Tamstorf, Keld Rømer Rasmussen & Per Nørnberg
Kvælstofnedfald truer højmose Read More »
Mange moser er gennem tiden blevet markant påvirket af menneskelige aktiviteter, så som dræning, opfyldning og tørveudgravning. Det betyder, at den biologiske diversitet er blevet reduceret, og at man i landbrugsoplande mangler den nitratreducerende effekt fra disse moser. I artiklen fokuseres på, hvordan effekten af mosereguleringer kan vurderes med hjælp af avancerede beregningsmodeller Forfattere: Anders
Retablering af god økologisk status i mose Read More »
To målemetoder blev taget i brug ved indsamlingen af data, da emissionen af ammoniak fra en kombineret smågrise- og svinestald blev målt på timebasis i den varme del af året. Forfattere: Poul Pedersen
Ammoniakemission fra svinestald Read More »
Forfattere: Inga Sørensen
Et pragtværk om geologien i Danmark Read More »
